Når journalisterne lugter blod…

Det har længe rumlet i partiet Venstre. Efter lang tid jagt på formanden, næstformanden og deres kritikere fik journalisterne endelig deres trofæ: Både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen trækker sig fra deres poster.

DR har ryddet alle sendeflader – alt disponibelt mandskab vælter rundt for at finde kommentarer til det dramatiske udkomme af sagen. De gode græder og de onde ler.

Hvor meget betyder formandsskiftet og for manden på gaden? Journalisterne plejer at styre deres arbejde efter nyhedskriterierne – herunder væsentlighedskriteriet. Er det væsentligt at rydde alle sendeflader, når formanden for et oppositionsparti med 35.000 medlemmer bliver presset ud af sine egne? Hvilke perspektiver ser journalisterne i sagen? Hvad har det med os andre at gøre?
Skal vi høre så meget om det, fordi journalisternes egen Christiansborg-boble, politiske kommentatorer og andre nørder lugtede blod?

Her er 24 timer fra 1992, vi heller aldrig glemmer. Dén episode var ikke for tøsedrenge… Men dengang havde statsministerkandidaten Svend Auken i et overilet øjeblik (dem havde han flere af) løj på live-tv.
Det er i mine øjne en mere væsentlig sag end Løkkes afgang.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.