De grønne forbrugere har magten

af Thomas Warburg // GRAMMATICUS
Foto: Frida Gregersen

Hvor og hvordan handler man bæredygtigt?  Pia Rathsach fra GoGreen Danmark viser vej i junglen af grønne muligheder, gode intentioner og forskellige mærkninger. Hendes passion for bæredygtighed har dannet grundlag for et netværk af virksomheder, som forbrugerne trygt kan vælge at handle hos.

’Jeg vil gøre bæredygtighed tilgængeligt, synligt og nemt’. 56-årige Pia Rathsach kalder sig ’grøn passionist’ og strutter af ambitioner og virkelyst fra kontoret på Nørrebro. Blikket er venligt og nysgerrigt, og man kan næsten høre hendes grønne hjerte banke. ’Bæredygtighed er meget mere end økologi, madspil og genbrug. Det handler også om de valg, du træffer, når du fx vælger bank, frisør, telefoni, transportmiddel, vaskeri og smykker’.

Viden og overblik
Hun er stifter af GoGreen Danmark, som er sat i verden for at dele viden og give overblik over, hvad der er bæredygtigt, og hvor det kan købes. ’Det startede med min egen forvirring: Jeg ville gerne handle ansvarligt, men syntes, det var svært at finde ud af, hvor jeg skulle gøre det. Hvor ligger de økologiske spisesteder? Hvad skal jeg gå efter, når jeg vælger tøj, og hvad er en bæredygtig gave? Da vi startede GoGreen Danmark i 2010 var der langt mellem mulighederne’, fortæller hun.

Pias eget behov for et grønt overblik blev til en forretningsidé. Med GoGreen Danmark har hun bygget bro mellem forbrugere, kommuner og virksomheder, fordi det er i fællesskabet, vi for alvor kan gøre en forskel. GoGreen Danmark er et netværk af virksomheder, som har bæredygtigheden som en central del af DNA’et. For at komme med i netværket bliver virksomhederne vurderet ud fra deres forskellige certificeringer samt miljømæssige og sociale ansvarlighed. De næsten 250 virksomheder kan nu findes på GoGreen Danmarks forskellige grønne bykort, hjemmeside og snart også i en app. Netværket findes i flere byer, og ambitionen er at blive landsdækkende. Du skal kunne handle bæredygtigt uanset hvilken by, du besøger.

Forbrugerne har magten
‘Vi vælger selv, hvilke virksomheder, der skal have vores penge, og jeg synes jo, at de virksomheder, der gør en seriøs indsats for at mindske de miljømæssige og sociale udfordringer, vores planet står over for, skal have de fleste. Sådan er det ikke i dag. Vi er vanemennesker og tyer ofte til de nemme løsninger, når vi køber ind og shopper. Derfor er vi-gør-som-vi-plejer måske en af de største udfordringer for den grønne omstilling. Vi kan forbedre vilkårene for vores planet ved at stemme med pengepungen’, mener Pia.

Pias egen hverdag er også blevet påvirket af arbejdet med bæredygtighed. ‘Jeg er blevet smittet af min egen passion’, griner Pia, der gladelig arver tøj fra veninder, bruger cyklen som transportmiddel og får syet gammelt tøj om, så det igen er godt at gå i. Det er svært at slippe lysten til at ‘smitte’, og det har familie og venner for længst mærket. Gavepapir går igen fra år til år, og gaverne er hentet i GoGreen-netværket. ’Faktisk er der mange ting, der er blevet meget nemmere. Der er SÅ mange butikker, jeg slet ikke behøver gå ind i, og selv om familien i starten var sådan ”åh nej nu igen”, så sker det stadig oftere, at ønsket er en gave fra et af medlemmerne. Fordi det er lækkert, det holder, og så er det bare dejligt at få noget, der er produceret med omtanke.’

’Jeg tror på, at bæredygtighed skal mærkes, smages og opleves. I GoGreen Danmark vil vi inspirere forbrugerne og supplerer derfor vores bykort, hjemmeside og snart app med foredrag, guidede ture, blogs og events’.

Kommet for at blive
’Heldigvis stiger interessen, både hos forbrugerne og i virksomhederne. Den unge generation er virkelig dedikeret og går ofte all in. Vi har delt knapt en halv million kort ud i forskellige kommuner og har næsten 5.000 besøg på hjemmesiden hver måned. Og antallet stiger. Desuden oplever vi en sigende interesse fra studerende, politikere og de såkaldte øko-turister, der søger inspiration i GoGreen Danmarks netværk. De efterspørger alle sammen bæredygtige virksomheder’, siger Pia begejstret. ’Omstillingen er i gang. Det går bare ikke helt så hurtigt, som jeg kunne ønske mig’, næsten råber hun utålmodigt.

’Når vores nye app for alvor får fat, er visionen, at du kan finde vej og handle bæredygtigt, uanset hvor du skal hen. Medlemmerne vokser i fællesskabet og bruger hinanden på kryds og tværs. Trods forskellige brancher og størrelser, så har de helt overordnet en fælles vision om at gøre godt i verden med deres virksomhed. Det er den vej, det skal gå – det kræver forbrugerne!’, slutter Pia Rathsach med det grønne hjerte.

(bragt i Politikens tillæg Grønt hverdagsliv d. 21. april 2018)

 

Udgivet i interview, journalistik | Tagget | Skriv en kommentar

Sunde farver på tallerkenen

af Thomas Warburg // GRAMMATICUS , foto: Irene von Folsach

Foråret har været lidt længe undervejs i år. Men farver, vitaminer og smil kom alligevel frem, da 23 beboere fra Gadehavegård og Taastrupgaard satte hinanden i stævne for at blive klogere på bæredygtig og sund verdensmad i farver.

Beboerne i de to store boligafdelinger i Høje Taastrup var spændte på første undervisningsdag i skolekøkkenet på Gadehaveskolen. De har fået en invitation til at lave mad med naboen. Sammen skal de uddanne sig til at være en del af et frivilligt madteam, der kan lave mad til deres naboer i et folkekøkken. Til dagens undervisning lærer de også om de ti kostråd, at tænke i bæredygtighed, dyrevelfærd og økologi, og at kende forskel på de mange forskellige mærkninger af fødevarer.

De madglade beboere havde allerede lært hinanden lidt at kende. Før de blev sluppet løs i
køkkenet sammen, har de nemlig fået undervisning i køkkenhygiejne. Så grundigt, at de alle har fået et officielt hygiejnebevis.

Nordafrika kombineret med det nordiske
Dagens ret i skolekøkkenet tirsdag den 3. april, var grøntsagsdeller á la Marokko, grillet tunesisk salat og en sprød appelsinsalat med årstidens grøntsager som gulerødder og broccoli. Desuden skulle holdene lave fladbrød.
Hafida fra Madskolen Jorden Rundt ledte slagets gang. Hun har selv marokkansk baggrund og er en af de madværtinder, madskolen bruger til undervisningen i verdensmad. Hun instruerede beboerne i hendes egne opskrifter, som hun selv har lært i familien og i tiden i Danmark – nemlig at kombinere det nordafrikanske køkken med en række nordiske ingredienser.

Køkkenet summede hurtigt af aktivitet. Kursisterne smilede, snakken gik da aftenens opskrift skulle gennemlæses og opgaver fordeles i grupperne.’Når vi underviser kursister med forskellige baggrunde, kommer der altid sjove, rørende og personlige historier om mad, vaner og traditioner frem’, siger Irene, der er leder af Madskolen Jorden Rundt. ’Alle har en god historie. Mad bringer virkelig mennesker sammen. Det vil vi gerne formidle. Vi opfordrer derfor altid kursisterne til at dele deres historier om mad. Brug fx de sociale medier til at sprede de glade fortællinger, oplevelser og minder om mad. Og brug gerne mange billeder’, opfordrer hun.

   

Nye netværk
Alle har deres egen måde at gøre tingene på i køkkenet og det kan være udfordrende at skulle følges ad med nogle, man ikke kender så godt endnu. Derfor blev kursisterne delt op i fem små teams. ’Vi vil gerne prøve at blande holdet lidt’, fortæller Salma fra Det spirer i Gadehavegård (den boligsociale helhedsplan). ’Flere kender hinanden, men ingen kender alle – og det er jo netop også et af formålene ved at arbejde hen mod et folkekøkken – vi vil gerne skabe nye netværk og på den måde styrke sammenholdet blandt naboerne. Vi insisterer på, at der bliver talt så meget dansk som muligt mellem kursisterne’, siger hun. ‘På den måde kan alle hjælpe hinanden i samarbejdet.’

Dagens tema om at vælge mere grønt, frugt og fuldkornsprodukter tog Majida fra Sundhedscenter Espens Vænge sig af at formidle til holdene. ’Sund mad kan sagtens være både farverig, spændende og velsmagende’, insisterede hun fra et separat workshop-bord undervejs i madlavningen.

Øvelse gør mester
Endelig kunne vi sætte os til bords og nyde måltidet sammen. ’Vi arbejder meget med at
oparbejde nogle gode rutiner og roller, som de får brug for i et folkekøkken. Hygiejne, sundhed og madlavningen er selvfølgelig centrale elementer, og så er det vigtigt at arbejde med rollen som den gode madvært eller værtinde – hvad vil det sige? Og hvad skal der til for at nå der til, hvor man med stolthed kan invitere naboer til et fint dækket bord med retter krydret med en personlig historie’, siger Irene fra Madskolen Jorden Rundt.

Når deltagerne har trænet i køkkenet dette forår og efterår, skal de invitere andre naboer til folkekøkken. Og hvem ved – måske bliver de så glade for hinanden og madlavningen, at de i fremtiden selv laver flere folkekøkkener på egen hånd, når Madskolen Jorden Rundt er draget videre til arbejdet med nye madfællesskaber.

Samarbejdet:
Det er Madskolen Jorden Rundt, Miljø- og Energicentret i Høje Taastrup, Det spirer i
Gadehavegård (den boligsociale helhedsplan), Sundhedscenter Espens Vænge og Café Gadehjørnet, der med støtte fra Høje-Taastrup Kommune har igangsat projektet.

Vil du vide mere kan du kontakte projektleder Irene von Folsach på madskolenjordenrundt@gmail.com eller tlf: 30 95 81 52
Se flere billeder og opskrifter hos Madskolen Jorden Rundt på Facebook.

Udgivet i Madskolen Jorden Rundt, reportage | Skriv en kommentar

Hvad er dit budskab?

GRAMMATICUS var i Det Marokkanske Hjørne med en række grønne iværksættere.
Vi skærpede historier og budskaber og havde en konstruktiv snak om, hvordan vi alle kunne tale mere målrettet til vores målgrupper.

What was shared in today’s Moroccan corner? Today Thomas Warburg shared with us the insights of effective communication and story telling. 'Working for a good cause is not enough; you should be able to share your message.' So, we learnt about different techniques on how to engage with journalist and wider audiences. Sharing our green stories in an effective way is great way to inspire others to build a better tomorrow. Stay tuned for more Green Adventures @greencubatorcph . . . . . #entrepreneurdenmark #sustainabledenmark #sustainablecopenhagen #greentrepreneurs #socialentrepreneur #startuplife #startup #startupCPH #greenliving #sustainableliving #ecolifestyle #CPHFTW #iværksætter #kontorfælleskab #coworking #startupdk #greenfashion #sdgs #sdgscommunication #greenstories #nordicmade

A post shared by Greencubator (@greencubatorcph) on

Udgivet i budskaber, Instagram, pressemeddelelse | Skriv en kommentar

Slut med svin

I den seneste reklame fra SuperBrugsen opdagede jeg et nyt ord: Grisekød. Jeg ved selvfølgelig godt, hvad det er, de prøver at sælge. Men jeg var alligevel lidt overrasket over det nye ord.

Forklaringen på skiftet fra svin til gris skyldes aftale mellem branchen og detailhandelen. De er blevet enige om at udfase brugen af ordet svin i forbindelse med kød og erstatte det med gris. Det kan man bl.a. læse i Samvirke (coops medlemsblad).

Der er gået et analysearbejde forud for planerne om at erstatte ordet svin med gris. Gris har en mere positiv klang end svin, og det er ofte gris frem for svin, de unge bruger, når de søger på Google efter retter, opskrifter og anden information, fortæller chefkonsulent Vicky Emné Ryge, Landbrug & Fødevarer.

Sproget udvikler sig selvfølgelig hele tiden. Engang var det ‘flæsk’, så blev det til ‘svinekød’ og i fremtiden bliver det altså til ‘grisekød’. Og det er de unges skyld.

Udgivet i sprog | Skriv en kommentar

14. okt – Vandrende vælgermøde i et af Københavns mest brogede kvarterer

Fem politiske kandidater til Borgerrepræsentationen vandrer i Nordvests gader lørdag d. 14. oktober. Undervejs diskuterer de politiske visioner med vælgerne, når de passerer fx jobcenter, kulturinstitutioner og skoler. Alle er velkomne.

Byvandrer Paul Hartvigson og Formidlerforeningen kalder til Vandrende Vælgermøde i byrummet og gaderne i Københavns Nordvest-kvarter d. 14. oktober. Der bliver også mulighed for politisk quiz, afstemning om det vigtigste politiske emne og oplæg fra kandidaterne inden selve byvandringen. Arrangementet sluttes af med valg-pizza.

Paul Hartvigson, Formidlerforeningen:

– Vi glæder os til at byde københavnerne på en ny form for vælgermøde, hvor vi kombinerer det traditionelle vælgermøde med byvandring. Sammen med kandidaterne vil vi vandre i gaderne og diskutere politik undervejs. Turen gennem bydelen sætter sin egen dagsorden, og sørger for at diskussionen udspringer af virkeligheden. Vi håber på en god debat om både trafik, boligpolitik, beskæftigelsespolitik og kulturpolitik.

– Det vandrende vælgermøde har været testet i sommer. Både vælgere og kandidater var glade for den uformelle form, hvor der også var rigelig tid til at få en snak med de enkelte kandidater på tomandshold undervejs.

Program – lørdag d. 14. oktober ved Lygten Station (Lyngsies Plads, 2400 NV):

  • 13.00 – Politisk quiz for vælgere, afstemning om politiske temaer
  • 14.00 – Kandidaternes indledende oplæg om de politiske visioner
  • 14.30 – Byvandring i kvarteret med kandidater starter
  • 16.00 – valgpizza og afsluttende snak og samvær

Kandidater:
Jan Lindboe (Soc.), Troels Chr. Jakobsen (Alt.), Thomas Warburg (SF), Helle Bonnesen (C), Karen Melchior (R)

Læs mere om Formidlerforeningen – viden om København på https://www.facebook.com/Vidkoeb/

Kontakt til Paul Hartvigson på paul@hartvigson.dk / tlf 22 44 27 48

Udgivet i politik, pressemeddelelse | Skriv en kommentar

Det gode naboskab i Planen

Beboerne i Urbanplanen vil spise sammen. Det styrker nemlig fællesskabet og kendskabet til hinanden, når de laver mad og mødes med nabolaget omkring et måltid mad.
Madskolen Jorden Rundt har stor succes med netop fællesskaber og social integration gennem mad. Derfor samarbejder de nu med Urbanplanen om undervisning i både madlavning til mange i teori og praksis og i at styrke identiteten og driften af fremtidige folkekøkkener.

Beboerne i Urbanplanen er forskellige. I det nye beboerprojekt er der beboere med både dansk, polsk, spansk, argentinsk, marokkansk, irakisk, pakistansk og somalisk baggrund. Sammen skal de prøve at skabe et bæredygtigt folkekøkken i Planen én gang om måneden. Folkekøkkenet skal selvfølgelig også kunne rumme både børnefamilier, enlige, unge, ældre, mænd og kvinder.

Lya Moestrup, Partnerskabet Urbanplanen:

– Vi vil gerne styrke relationer og fællesskaberne i Urbanplanen. Naboer bliver bedre til at bo sammen, hvis de også har nogle fælles projekter. Vi vil gerne etablere et folkekøkken, hvor beboerne selv organiserer og bestemmer menuen. Vi ved, der er en masse potentiale og virkelyst blandt de 4.000 beboere, og vi er sikre på, folkekøkken-projekter kan give os en bedre integration i Planen.

Irene von Folsach, kulturel iværksætter fra Madskolen Jorden Rundt:

– Vi nedbryder fordomme og skaber nye fællesskaber gennem vores madskole, der favner en professionel kok og underviser, og en gruppe kvinder med stor viden om verdensmad. Vores madværtinder har selv vidt forskellige baggrunde – både etnisk, aldersmæssigt og kulturelt. Men sammen skaber de en god ramme med snak om traditioner, generationernes erfaringer og krydrede hemmeligheder om mad. Vores erfaring viser, at det er en tryg ramme for andre at træde ind i og selv bidrage til.

De interesserede beboere i Urbanplanen har haft undervisning i køkkenteknik og hygiejne og været på besøg i et folkekøkken på Nørrebro for at samle inspiration og erfaringer til, hvordan man organiserer, tilbereder og serverer i et folkekøkken for op mod 100 personer. Over tre tirsdage i marts og april, har de med hjælp fra Madskolen Jorden Rundt udfordret hinanden på smag, krydderier og sammensætning af menuen, inden de er klar til at invitere resten af Urbanplanen indenfor til Folkekøkken á la Urban.

Kontakt:
Lya Moestrup, Urbanplanen Partnerskabet, 51278107, Lymo@3b.dk
Irene von Folsach, Madskolen Jorden Rundt, 30958152, madskolenjordenrundt@gmail.com

www.madskolenjordenrundt.dk

Udgivet i Madskolen Jorden Rundt | Skriv en kommentar

Politikerne bruger (også) dine likes

De fleste internetbrugere ved godt, at deres færden, søgninger og likes registres og bruges til bl.a. målrettet markedsføring.

Politiske partier bruger også disse såkaldte ‘big data’. Ved at analysere vores internet-færden kan de efterhånden få et ret præcist billede af, hvem vi er – OG ikke mindst hvilke politiske budskaber, vi lader os påvirke af ved at spille på vores håb, frygt, åbenhed og neuroser.

Din adfærd på internettet kan altså give et ret præcist billede af, om du er nysgerrig og tiltrukket af håbefulde budskaber eller om du reagerer mere på frygt og konservatisme. Og når politikerne ved det, får du et personaliseret budskab, der med stor sandsynlighed går rent ind. Smart, skræmmende eller udspekuleret?

Dagbladet Information har været i kortene på bl.a. det republikanske parti i USA.
https://www.information.dk/…/foruroligende-politiske-partie…

Læs mere om Cambridge Analytica og deres metoder.

Udgivet i budskaber, internet, politik | Skriv en kommentar

Partiske besvarelser giver ‘alternative fakta’

I kølvandet på indsættelsen af den amerikanske præsident Trump d. 20. januar 2017 har der været diskussion om antallet af tilhørere, der overværede begivenheden foran Kongressen. Der blev heldigvis taget billeder af begivenheden – både da Trump blev indsat, men også da Obama blev indsat for 8 år siden.

AP PhotoNu har forskere endnu en gang påvist, at amerikanske vælgere kan give partiske eller såkaldte ‘ekspressive besvarelser’, når de svarer på meningsmålingsinstitutternes spørgsmål. Flere giver BEVIDST forkert svar, fordi de ‘holder med’ en bestemt kandidat.

I en undersøgelse foretaget af YouGov i dagene efter Trumps indsættelse mente 15 % af Trumps vælgere, at der var FLEST personer på billedet af Trumps indsættelse (nederst) sammenlignet med Obamas (øverst). Det tilsvarende tal for Clintons vælgere var 3 % og 2 % blandt de vælgere, der ikke havde stemt.

Har Trumps vælgere dårligere bedømmelsesevne end Clintons? Næppe. Amerikanske forskere forklarer de bevidst forkerte besvarelser med et velkendt fænomen blandt de amerikanske vælgere: Expressive responding. Respondenterne ØNSKER så meget, at deres svar er rigtigt, at de svarer forkert – selvom de fleste ved, det ER forkert. De udtrykker – bevidst eller ubevidst – deres politiske holdning i besvarelsen.

Du og jeg kan med det blotte øje se forskellen på de to indsættelsesbilleder. Det er ret åbenlyst, hvor der er flest mennesker. Derfor har vi vist her noget af forklaringen på tumulten om det postfaktuelle samfund, hvor sandhed og fakta er til forhandling eller endnu værre – negligeres eller helt benægtes. Hvis Trumps vælgere ‘ser forkert’ på billederne ovenfor, er det også let at slippe af sted med både ‘fake news’ og også det nye begreb ‘alternative facts’ som Trumps pressefolk nu har indført. Det er nedslående.

Læs mere om undersøgelsen hos Washington Post.

Udgivet i alternative fakta, Donald Trump, partiskhed, USA | Skriv en kommentar

Kulturmøder gennem madlavning og fællespisning

’Kommer I snart igen?’, lød det spontant fra beboerne, da de afsluttede deres madskole med en middag, hvor både egne livretter og overskudsmad var på menuen. Beboerne i Vapnagaard havde været tilfredse med inspirationen fra Madskolen Jorden Rundt og Byhave projektet BoGro og ville gerne have mere. Over fire onsdage i efteråret havde mellem 10 og 15 beboere taget i mod invitationen fra Madskolen Jorden Rundt og BoGro og havde fået undervisning i mad og kultur og lavet mad sammen.

Afslutningsmiddagen blev holdt på dagen, hvor flere politikere i medierne diskuterede nytten af boligsocialt arbejde. Én rapport viste, at sammensætningen af beboersammensætningen ikke har ændret sig i de såkaldte ghettoer de sidste 30 år. En anden rapport viste, at netop boligsocialt arbejde giver pote i form af styrket fællesskab, ansvar og tryghed i sit eget område.

Uden at gå ind i de to rapporter og deres resultater bekræfter familierådgiver Kirsten Nørregaard fra Vapnagaard dog, at områdets beboere ikke har ændret sig meget i den samlede sammensætning, men at hendes og kollegernes boligsociale indsatser har virket.  ’Jeg har gennem årene oplevet en stor efterspørgsel fra beboerne efter aktiviteter, der kan styrke fællesskabet og kendskabet til naboerne. Vi har været glade for besøget fra Madskolen Jorden Rundt. Madlavning bringer folk sammen og vinklen med at både få undervisning i køkkenteknik, madspild, bæredygtighed og hygiejne kombineret med fortællinger om forskellige madtraditioner blandt etniske minoriteter har været meget vellykket’, siger hun.

Undervisningstilbuddet for områdets beboere var delt op i fire onsdage med forskellige temaer. Første gang lavede beboerne vegetarsupper baseret på overskudsvarer fra Kvickly på Strandlodsvej på Amager. Kokken Benjamin Marcher-Carlsen fra Madskolen Jorden Rundt betonede bæredygtighedsaspektet undervejs: ’Overskudsvarer kan sagtens bruges. Detailhandlen har dømt dem ude pga. fx pletter, ukurante former eller fordi, de nærmer sig sidste salgsdag. Det er derfor op til forbrugerne at købe og bruge disse varer alligevel og dermed vise detailhandlen, at deres frygt for forbrugernes dom er en overreaktion: Vi kan sagtens få velsmagende retter ud af de grøntsager, der har utraditionelle former og pletter på en skræl, vi alligevel piller af inden tilberedning’, fortæller han.

Hvor det første gang var helt vegetarisk, blev kødet introduceret i madskolens anden møde. Kød i utraditionelle udskæringer. Kød er meget mere end en pakke hakket oksekød. Beboerne arbejdede tryllede sammen en lammebov efter sydirakisk opskrift frem og lavede desuden en lammefrikasse af lammehjerter med grønne bønner til.

20161026_174259

Sæsonens grøntsager og urter stod på spisesedlen, da madskolen mødtes tredje gang. Efter en rask sanketur i Vapnagaards grønne områder, fandt beboerne masser af velsmagende urter, der passede perfekt til dagens fisk og skaldyr i sæson, som var dagens andet tema. Fiskeboden i Espergærde havde givet madskolen et godt tilbud og der var derfor torsk, ørred og muslinger på menuen. ’Det var en stor oplevelse for beboerne, at se hvor meget områdets nyttehaver og grønne områder kunne bidrage til madlavningen’, mener kulturformidler Irene von Folsach fra Madskolen Jorden Rundt. ’Det var også sjovt at se, hvordan de nordiske urter fandt vej til retterne fra Mellemøsten og Tyrkiet’.

Den fjerde og sidste gang kom som sagt til at stå i livretternes tegn. Tyrkiske börek, serbisk moussaka, majsbrød med feta og italiensk brødsalat lavet på overskudsvarer var bla. på menuen. Det blev også til en snak både under madlavningen og middagen om fællesskab og sammenhold i et boligområde som Vapnagård. ’Vi har lært hinanden bedre at kende på tværs af alder og etnicitet. Derfor er det blevet endnu mere trygt og rart at bo her’, var blandt de mange positive kommentarer til Madskolen Jorden Rundts Irene von Folsach. ’Vi har været ude med madskolen i flere boligforeninger efterhånden. Reaktionen er altid den samme: Gennem undervisning, madlavning og fællesspisning kommer beboerne tættere på hinanden. Vores kulturmøder inspirerer, overrasker og styrker fællesskabet – hver gang’, siger Irene von Folsach og smiler.

20161012_175922

Kirsten Nørregaard fra Vapnagaards boligsociale indsats er enig med Irene von Folsach: ’Vi fik sat fokus på madspild, fandt inspiration til den daglige madlavning og fik et spændende kig ind i hinandens kulturer og madvaner. Det var nøjagtigt det, vi ville opnå. Vi ville gøre omverdenens og politikernes kritik til skamme og vise, at boligsocialt arbejde og kulturmøder selvfølgelig virker og styrker fællesskabet i vores boligområde’.

Udgivet i journalistik, Madskolen Jorden Rundt, reportage | Skriv en kommentar

Integration med turbo på

’Madskolen Jorden Rundt styrker fællesskaber. Vi har netop set en evaluering af støtte rundt omkring i landet til boligsociale initiativer. Aktiviteter med inddragelse, fællesskab og social integration gør beboerne gladere for deres boligområde. Det er også den oplevelse, vi har haft’, siger en glad Irene von Folsach. Hun er kulturformidler i Madskolen Jorden Rundt, hvor hun sammen med kokken Benjamin Marcher-Carlsen og godt ti etniske minoritetskvinder er gået sammen om at styrke fællesskaber gennem fælles madlavning for beboere. De har base på Sundholm på Amager, men har senest samarbejdet med boligområdet Vapnagaard i Helsingør.

12694969_1675705822717309_6368321481894878736_o

’Vi bringer beboerne sammen om maden’, fortæller Irene von Folsach. ’Vi har gode erfaringer med at blande undervisning, kulturudveksling og fortællinger med lokale råvarer og fx mellemøstlige opskrifter. Vi har dialog om alt fra hygiejne, sundhed, madspild og økologi, mens vi sammen sanker, snitter og krydrer. Det er let at se, at naboerne komme mere ind på livet af hinanden under vores fælles madlavning. Unge og gamle, ægtepar og singler, danskere, etniske minoriteter og flygtninge finder sammen i fællesskabet og endnu en barriere for stærk sammenhængskraft i boligområdet er brudt. Det er social integration med turbo på!’

Ideen med fælles madlavning for beboerne er ikke helt ny længere og den har bredt sig i forskellige set-ups til boligforeninger over hele landet. Men det får ikke folkene bag Madskolen Jorden Rundet til at stoppe med deres samarbejder med boligsociale aktører. Ordrebogen hos Madskolen vidner tvært imod om stadige nye opgaver i nye boligforeninger. Boligforeninger kan også let se, at fællesskaberne bliver styrket, når aktører som Madskolen Jorden Rundt kommer forbi. Naboer finder sammen og nye fællesskaber opstår. Beboere, der ikke plejer at snakke sammen, udveksler minder om mormormad og sjove fortællinger om mad fra deres barndom.

’Vi styrker også vores eget fællesskab internt i Madskolen. Det gør vi gennem at påtage os store og små cateringopgaver for at træne vores færdigheder med hinanden. Vi skal jo også holde vores egen kunnen, viden, opskrifter og madtraditioner skarpe. Og det giver også lidt anerkendelse til Madskolens kvinder, der får et beskedent honorar for deres indsats i cateringopgaverne’, fortæller Madskolens kok Benjamin Marcher-Carlsen. ’Derudover søger vi inspiration og vi holder vores ambitioner og viden ajour gennem netværksmøder med andre aktører, der ligner os eller arbejder målrettet med samme indsatser som os – fx i kampen mod madspild’.

Senest har Madskolen samarbejdet med detailhandlen, Miljøpunkt Amager og Kompostbudene om netop madspild. Og tidligere har de haft videndeling med folkene bag restauranten Rub & Stub, som både serverer med både frivillighed og bæredygtighed som kerneværdier.

’Endelig har vi lavet workshops for produktionskøkkener, hvor medarbejderne manglede viden og inspiration til deres madlavning. Flere beboere i byernes plejehjem og bosteder vil gerne nærme sig de etniske minoriteter med retter, der vækker minder og appetit’, siger Benjamin Marcher-Carlsen. ’Det bliver ved med at være sjovt for mig som uddannet kok, fordi jeg stadig bliver positivt overrasket over andres madtraditioner, køkkenteknikker og måder at kombinere de forskellige smage på’.

wp_20161102_18_27_37_pro

’Udsatte boligområder er lidt i skudlinjen for tiden. Politikerne hævder, de forskellige boligsociale indsatser ikke har effekt. Vi har oplevet noget andet, når vi er ude med vores madskole. Vi redder måske ikke hele verdenen eller opbryder ghetto-myterne helt. Men vi har nogle dejlige, berigende timer med beboere, der bliver gladere for hinanden og deres boligområde. Vi oplever, at alle bliver klogere på madlavning og vores forskellige temaer i madskolen. Og belønningen af indsatsen med fællesspisningen til sidst er det hele værd: Beboerne åbner sig for hinanden, fortæller om familiernes madtraditioner, sammenligner livretter og lærer hinanden at kende på en ny og givende måde’, fortæller Irene von Folsach. ’De fleste boligforeninger fortsætter fællesspisningen i en eller anden form efter vores besøg. Fordi mad og kulturmøde virker positivt på fællesskabet’.

Udgivet i journalistik, Madskolen Jorden Rundt, reportage | Skriv en kommentar