Politikerne bruger (også) dine likes

De fleste internetbrugere ved godt, at deres færden, søgninger og likes registres og bruges til bl.a. målrettet markedsføring.

Politiske partier bruger også disse såkaldte ‘big data’. Ved at analysere vores internet-færden kan de efterhånden få et ret præcist billede af, hvem vi er – OG ikke mindst hvilke politiske budskaber, vi lader os påvirke af ved at spille på vores håb, frygt, åbenhed og neuroser.

Din adfærd på internettet kan altså give et ret præcist billede af, om du er nysgerrig og tiltrukket af håbefulde budskaber eller om du reagerer mere på frygt og konservatisme. Og når politikerne ved det, får du et personaliseret budskab, der med stor sandsynlighed går rent ind. Smart, skræmmende eller udspekuleret?

Dagbladet Information har været i kortene på bl.a. det republikanske parti i USA.
https://www.information.dk/…/foruroligende-politiske-partie…

Læs mere om Cambridge Analytica og deres metoder.

Udgivet i budskaber, internet, politik | Skriv en kommentar

Partiske besvarelser giver ‘alternative fakta’

I kølvandet på indsættelsen af den amerikanske præsident Trump d. 20. januar 2017 har der været diskussion om antallet af tilhørere, der overværede begivenheden foran Kongressen. Der blev heldigvis taget billeder af begivenheden – både da Trump blev indsat, men også da Obama blev indsat for 8 år siden.

AP PhotoNu har forskere endnu en gang påvist, at amerikanske vælgere kan give partiske eller såkaldte ‘ekspressive besvarelser’, når de svarer på meningsmålingsinstitutternes spørgsmål. Flere giver BEVIDST forkert svar, fordi de ‘holder med’ en bestemt kandidat.

I en undersøgelse foretaget af YouGov i dagene efter Trumps indsættelse mente 15 % af Trumps vælgere, at der var FLEST personer på billedet af Trumps indsættelse (nederst) sammenlignet med Obamas (øverst). Det tilsvarende tal for Clintons vælgere var 3 % og 2 % blandt de vælgere, der ikke havde stemt.

Har Trumps vælgere dårligere bedømmelsesevne end Clintons? Næppe. Amerikanske forskere forklarer de bevidst forkerte besvarelser med et velkendt fænomen blandt de amerikanske vælgere: Expressive responding. Respondenterne ØNSKER så meget, at deres svar er rigtigt, at de svarer forkert – selvom de fleste ved, det ER forkert. De udtrykker – bevidst eller ubevidst – deres politiske holdning i besvarelsen.

Du og jeg kan med det blotte øje se forskellen på de to indsættelsesbilleder. Det er ret åbenlyst, hvor der er flest mennesker. Derfor har vi vist her noget af forklaringen på tumulten om det postfaktuelle samfund, hvor sandhed og fakta er til forhandling eller endnu værre – negligeres eller helt benægtes. Hvis Trumps vælgere ’ser forkert’ på billederne ovenfor, er det også let at slippe af sted med både ‘fake news’ og også det nye begreb ‘alternative facts’ som Trumps pressefolk nu har indført. Det er nedslående.

Læs mere om undersøgelsen hos Washington Post.

Udgivet i alternative fakta, Donald Trump, partiskhed, USA | Skriv en kommentar

Kulturmøder gennem madlavning og fællespisning

’Kommer I snart igen?’, lød det spontant fra beboerne, da de afsluttede deres madskole med en middag, hvor både egne livretter og overskudsmad var på menuen. Beboerne i Vapnagaard havde været tilfredse med inspirationen fra Madskolen Jorden Rundt og Byhave projektet BoGro og ville gerne have mere. Over fire onsdage i efteråret havde mellem 10 og 15 beboere taget i mod invitationen fra Madskolen Jorden Rundt og BoGro og havde fået undervisning i mad og kultur og lavet mad sammen.

Afslutningsmiddagen blev holdt på dagen, hvor flere politikere i medierne diskuterede nytten af boligsocialt arbejde. Én rapport viste, at sammensætningen af beboersammensætningen ikke har ændret sig i de såkaldte ghettoer de sidste 30 år. En anden rapport viste, at netop boligsocialt arbejde giver pote i form af styrket fællesskab, ansvar og tryghed i sit eget område.

Uden at gå ind i de to rapporter og deres resultater bekræfter familierådgiver Kirsten Nørregaard fra Vapnagaard dog, at områdets beboere ikke har ændret sig meget i den samlede sammensætning, men at hendes og kollegernes boligsociale indsatser har virket.  ’Jeg har gennem årene oplevet en stor efterspørgsel fra beboerne efter aktiviteter, der kan styrke fællesskabet og kendskabet til naboerne. Vi har været glade for besøget fra Madskolen Jorden Rundt. Madlavning bringer folk sammen og vinklen med at både få undervisning i køkkenteknik, madspild, bæredygtighed og hygiejne kombineret med fortællinger om forskellige madtraditioner blandt etniske minoriteter har været meget vellykket’, siger hun.

Undervisningstilbuddet for områdets beboere var delt op i fire onsdage med forskellige temaer. Første gang lavede beboerne vegetarsupper baseret på overskudsvarer fra Kvickly på Strandlodsvej på Amager. Kokken Benjamin Marcher-Carlsen fra Madskolen Jorden Rundt betonede bæredygtighedsaspektet undervejs: ’Overskudsvarer kan sagtens bruges. Detailhandlen har dømt dem ude pga. fx pletter, ukurante former eller fordi, de nærmer sig sidste salgsdag. Det er derfor op til forbrugerne at købe og bruge disse varer alligevel og dermed vise detailhandlen, at deres frygt for forbrugernes dom er en overreaktion: Vi kan sagtens få velsmagende retter ud af de grøntsager, der har utraditionelle former og pletter på en skræl, vi alligevel piller af inden tilberedning’, fortæller han.

Hvor det første gang var helt vegetarisk, blev kødet introduceret i madskolens anden møde. Kød i utraditionelle udskæringer. Kød er meget mere end en pakke hakket oksekød. Beboerne arbejdede tryllede sammen en lammebov efter sydirakisk opskrift frem og lavede desuden en lammefrikasse af lammehjerter med grønne bønner til.

20161026_174259

Sæsonens grøntsager og urter stod på spisesedlen, da madskolen mødtes tredje gang. Efter en rask sanketur i Vapnagaards grønne områder, fandt beboerne masser af velsmagende urter, der passede perfekt til dagens fisk og skaldyr i sæson, som var dagens andet tema. Fiskeboden i Espergærde havde givet madskolen et godt tilbud og der var derfor torsk, ørred og muslinger på menuen. ’Det var en stor oplevelse for beboerne, at se hvor meget områdets nyttehaver og grønne områder kunne bidrage til madlavningen’, mener kulturformidler Irene von Folsach fra Madskolen Jorden Rundt. ’Det var også sjovt at se, hvordan de nordiske urter fandt vej til retterne fra Mellemøsten og Tyrkiet’.

Den fjerde og sidste gang kom som sagt til at stå i livretternes tegn. Tyrkiske börek, serbisk moussaka, majsbrød med feta og italiensk brødsalat lavet på overskudsvarer var bla. på menuen. Det blev også til en snak både under madlavningen og middagen om fællesskab og sammenhold i et boligområde som Vapnagård. ’Vi har lært hinanden bedre at kende på tværs af alder og etnicitet. Derfor er det blevet endnu mere trygt og rart at bo her’, var blandt de mange positive kommentarer til Madskolen Jorden Rundts Irene von Folsach. ’Vi har været ude med madskolen i flere boligforeninger efterhånden. Reaktionen er altid den samme: Gennem undervisning, madlavning og fællesspisning kommer beboerne tættere på hinanden. Vores kulturmøder inspirerer, overrasker og styrker fællesskabet – hver gang’, siger Irene von Folsach og smiler.

20161012_175922

Kirsten Nørregaard fra Vapnagaards boligsociale indsats er enig med Irene von Folsach: ’Vi fik sat fokus på madspild, fandt inspiration til den daglige madlavning og fik et spændende kig ind i hinandens kulturer og madvaner. Det var nøjagtigt det, vi ville opnå. Vi ville gøre omverdenens og politikernes kritik til skamme og vise, at boligsocialt arbejde og kulturmøder selvfølgelig virker og styrker fællesskabet i vores boligområde’.

Udgivet i journalistik, Madskolen Jorden Rundt, reportage | Skriv en kommentar

Integration med turbo på

’Madskolen Jorden Rundt styrker fællesskaber. Vi har netop set en evaluering af støtte rundt omkring i landet til boligsociale initiativer. Aktiviteter med inddragelse, fællesskab og social integration gør beboerne gladere for deres boligområde. Det er også den oplevelse, vi har haft’, siger en glad Irene von Folsach. Hun er kulturformidler i Madskolen Jorden Rundt, hvor hun sammen med kokken Benjamin Marcher-Carlsen og godt ti etniske minoritetskvinder er gået sammen om at styrke fællesskaber gennem fælles madlavning for beboere. De har base på Sundholm på Amager, men har senest samarbejdet med boligområdet Vapnagaard i Helsingør.

12694969_1675705822717309_6368321481894878736_o

’Vi bringer beboerne sammen om maden’, fortæller Irene von Folsach. ’Vi har gode erfaringer med at blande undervisning, kulturudveksling og fortællinger med lokale råvarer og fx mellemøstlige opskrifter. Vi har dialog om alt fra hygiejne, sundhed, madspild og økologi, mens vi sammen sanker, snitter og krydrer. Det er let at se, at naboerne komme mere ind på livet af hinanden under vores fælles madlavning. Unge og gamle, ægtepar og singler, danskere, etniske minoriteter og flygtninge finder sammen i fællesskabet og endnu en barriere for stærk sammenhængskraft i boligområdet er brudt. Det er social integration med turbo på!’

Ideen med fælles madlavning for beboerne er ikke helt ny længere og den har bredt sig i forskellige set-ups til boligforeninger over hele landet. Men det får ikke folkene bag Madskolen Jorden Rundet til at stoppe med deres samarbejder med boligsociale aktører. Ordrebogen hos Madskolen vidner tvært imod om stadige nye opgaver i nye boligforeninger. Boligforeninger kan også let se, at fællesskaberne bliver styrket, når aktører som Madskolen Jorden Rundt kommer forbi. Naboer finder sammen og nye fællesskaber opstår. Beboere, der ikke plejer at snakke sammen, udveksler minder om mormormad og sjove fortællinger om mad fra deres barndom.

’Vi styrker også vores eget fællesskab internt i Madskolen. Det gør vi gennem at påtage os store og små cateringopgaver for at træne vores færdigheder med hinanden. Vi skal jo også holde vores egen kunnen, viden, opskrifter og madtraditioner skarpe. Og det giver også lidt anerkendelse til Madskolens kvinder, der får et beskedent honorar for deres indsats i cateringopgaverne’, fortæller Madskolens kok Benjamin Marcher-Carlsen. ’Derudover søger vi inspiration og vi holder vores ambitioner og viden ajour gennem netværksmøder med andre aktører, der ligner os eller arbejder målrettet med samme indsatser som os – fx i kampen mod madspild’.

Senest har Madskolen samarbejdet med detailhandlen, Miljøpunkt Amager og Kompostbudene om netop madspild. Og tidligere har de haft videndeling med folkene bag restauranten Rub & Stub, som både serverer med både frivillighed og bæredygtighed som kerneværdier.

’Endelig har vi lavet workshops for produktionskøkkener, hvor medarbejderne manglede viden og inspiration til deres madlavning. Flere beboere i byernes plejehjem og bosteder vil gerne nærme sig de etniske minoriteter med retter, der vækker minder og appetit’, siger Benjamin Marcher-Carlsen. ’Det bliver ved med at være sjovt for mig som uddannet kok, fordi jeg stadig bliver positivt overrasket over andres madtraditioner, køkkenteknikker og måder at kombinere de forskellige smage på’.

wp_20161102_18_27_37_pro

’Udsatte boligområder er lidt i skudlinjen for tiden. Politikerne hævder, de forskellige boligsociale indsatser ikke har effekt. Vi har oplevet noget andet, når vi er ude med vores madskole. Vi redder måske ikke hele verdenen eller opbryder ghetto-myterne helt. Men vi har nogle dejlige, berigende timer med beboere, der bliver gladere for hinanden og deres boligområde. Vi oplever, at alle bliver klogere på madlavning og vores forskellige temaer i madskolen. Og belønningen af indsatsen med fællesspisningen til sidst er det hele værd: Beboerne åbner sig for hinanden, fortæller om familiernes madtraditioner, sammenligner livretter og lærer hinanden at kende på en ny og givende måde’, fortæller Irene von Folsach. ’De fleste boligforeninger fortsætter fællesspisningen i en eller anden form efter vores besøg. Fordi mad og kulturmøde virker positivt på fællesskabet’.

Udgivet i journalistik, Madskolen Jorden Rundt, reportage | Skriv en kommentar

Public service kræver dannelse

GRAMMATICUS holder øje med journalisterne – især hvis de er underlagt public service-forpligtelsen. Det gælder for journalisterne på DR, TV2s regionale stationer og Radio 24syv. De er særligt forpligtet til at levere brede journalistiske produkter, som bør omfatte nyhedsformidling, oplysning, undervisning i form af uddannelse og læring, kunst og underholdning. Det plejer at gå fint – men under pavens besøg i Sverige kiksede det fælt…

14610862_1218085414920666_2333903580769052126_n

Reformationen blev anført af tyskeren Martin Luther (levede 1483-1546).
Dr. Martin Luther King, Jr. anførte derimod borgeretsbevægelsen i USA i slutningen af 1950’erne… Og fik i øvrigt Nobels fredspris for sit arbejde i 1964. Men det er altså en HELT anden historie.
Om igen DR!

Udgivet i medier, public service | En kommentar

Madspild på dagsordenen

’Vi har brugt rub og stub’, fortalte Irene von Folsach glad efter Markedsdage på Musiktorvet for nyligt. Sammen med kokken Benjamin Marcher-Carlsen og madværtinderne fra Madskolen Jorden Rundt havde de brugt alle de overskudsvarer, de havde fået af Kvickly på Strandlodsvej og Rema 1000 på Øresundsvej. Og det var også meningen.

12469520_1668740876747137_3529233416959634407_o

’Normalt fokuserer vi på verdensmad og fællesskaber. Men på Musiktorvet ville vi vise, at vi sagtens kunne lave dejlig mad af de råvarer, andre har dømt ude pga. pletter, mærker, sære størrelser eller fordi varerne nærmede sig sidste salgsdag’, siger Irene von Folsach fra madskolen. ’Vi fik brugt omkring 5 poser kartofler, mindst 5 kg tomater, et bjerg af peberfrugter, små søde auberginer, et par pastinakker og løg. Grøntsagerne har kogt sammen med vores krydrede somali-paste (tamarind, grøntsagsbouillon, chilipulver, karry, spidskommen, hvidløg og frisk koriander) og har til slut fået tilføjet blomkålsbuketter og fintsnittet grønt. Vi fik sat kampen mod madspild på dagsordenen uden at gå på kompromis med den gode smag’, fastslår hun.

Kampen mod madspild kan ikke kæmpes alene. Madskolen Jorden Rundt havde – foruden supermarkederne – til markedsdagene derfor allieret sig med både Miljøpunkt Amager og Kompostbudene for at give budskabet faglighed, tyngde og kraft. Sammen kunne de vise, at vi sagtens kan tænke mere bæredygtigt i vores daglige madlavning. Fødevarespildet kan undgås, hvis man tænker lidt kreativt og ansvarligt. Og hvis det alligevel skulle ende med en rest efter madlavningen, stod Kompostbudene klar med råd om kompostering, så fødevarerne alligevel kunne gå ind i et videre kredsløb.

’Det er nok os forbrugere, der i sidste ende er skyld i det store madspild’, tilføjer Benjamin Marcher-Carlsen. ’Da vi for nyligt holdt netværksmøde med en af initiativtagerne Irina Bothmann fra spisehuset Rub & Stub (som netop bruger overskudsmad), pegede hun netop på forventningerne fra forbrugerne som den egentlige synder i madspildet. Vi vil have perfekte varer. Vi vil have hyperfriske varer. Vi vil se hylderne bugne af varer. Vi accepterer ikke utraditionelle former og størrelser på vores fødevarer. Alt det er med til at sætte rammerne for de andre led i fødevarekæden. Detailhandlen, grossister og producenter må alle føje forbrugernes krav. Og det skaber både overproduktion og efterfølgende madspild’. Det er altså helt tosset, mener både Benjamin og Irina.

Fællesskab, kultur, bæredygtighed og samtale er grundelementerne i Madskolen Jorden Rundt. Derfor har det været naturligt for dem også at kaste sig ind i kampen mod madspild. De kombinerer meget gerne deres formidling om sundhed, traditioner og økologi med fokus på at undgå det store madspild. Konkret laver de let velsmag ud af overskudsvarer.

’Kampen mod madspild skal videre ud til amarkanerne’, slutter Irene von Folsach. ’Derfor er vi hele tiden på jagt efter nye samarbejdspartnere og nye fællesskaber at lave mad med. Vi samles om madlavningen og kombinerer madtraditioner fra bla. Somalia, Pakistan, Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika med det nordiske køkken. Vi fortæller hinanden om kultur og mad og får undervejs også lært en del om hygiejne, ernæring, bæredygtighed, madspild og vilde urter, vi kan finde på fx Amager Fælled. På den måde styrker madlavningen og historier fra forskellige kulturer fælleskabet. Det oplever vi, hver gang vi er ude i boligafdelinger, på arbejdspladser og i foreninger. Vil du også have besøg af Madskolen Jorden Rundt? Vi er altid klar på at møde nye mennesker og høre nye historier om madtraditioner!’

Læs mere, se billeder og opskrifter på facebook.com/MadskolenJordenRundt

Udgivet i journalistik, Madskolen Jorden Rundt | Skriv en kommentar

Opskrift på verdensmad i fællesskab

Madskolen Jorden Rundt har sat deres aktiviteter på opskrift.
GRAMMATICUS gav en hånd i idéudviklingen.

Madskolen OpskriftMadskolen Opskrift 02

Udgivet i Madskolen Jorden Rundt | Skriv en kommentar

Journalister skal checke fakta

Sandt eller falsk? For et par år siden blev programmet Detektor populært i både DRs radio og tv. Nu skulle de mange fakta, der slynges ud i den offentlige debat checkes. Selvfølgelig, fristes man til at sige. Det må da være en fornem journalistisk disciplin at checke, om kilderne taler sandt eller i alle fald ikke spreder forkerte oplysninger om stort og småt. Jeg troede egentlig, at det var en fast procedure – ikke mindst på DR, som jo lever under en public service-forpligtelse.

Fakta-checket er blevet aktuelt igen, fordi den republikanske kandidat til præsidentembedet i USA, Donald Trump, tilsyneladende har vakt modstandernes harme ved at fremsætte den ene løgn efter den anden i sin iver for at blive valgt.
Det amerikanske medie Politico har tilsyneladende fundet 71 løgne fremsat på en time af Trump under et vælgermøde. Det er alligevel mere end én løgn i minuttet!

De amerikanske journalisters modsvar er nu at påpege og korrigere løgne i deres reportager (se medfølgende undertekst til videoklippene).
Det var på tide.

Cj9ZqcLXIAAbT9z CpChv4hWcAAMfUDSkærmbillede 2016-08-08 kl. 14.44.03

Udgivet i Donald Trump, journalistik, medier, public service | Skriv en kommentar

Guerilla-kommunikation kan flytte holdninger

De har våben – vi har mikrofoner!, rappede Rockers by Choice tilbage i 1989. I et Opråb til Det Danske Folk pegede de på minoritetsgruppers besvær med at komme til orde og hvis vi kombinerer det med Habermas tanker om den herredømmefri samtale, er det let at se ubalancen i kommunikationen mellem borgere og magthaverne.

Politiet i færd med at rydde og nedrive Pusher Street på Christiania i marts 2004. Et år før politiaktionen vurderede Københavns Politi, at hashhandlen ville flytte ud i gademiljøet i København samt til hashklubber, hvis man lukkede hashboderne på Christiania.
(Foto: John Mc)

Hvad skal christianitterne gøre, når hele hytten bliver endevendt af et beredvilligt og hårdhændet politi. Grafittien bag betjenten siger det hele: Politiet får bare noget røg!

Jeg kom til at tænke på det genialt komponerede fotografi fra 2004, da jeg genså et andet billede på Instagram. Sælgerne af den ulovlige cannabis opildner til kamp blandt deres meningsfæller (og kunder): Ryg meget.

Skærmbillede 2016-07-17 kl. 02.03.53

Budskabet har fået en flot eksponering via christianitternes egen ostespotter-profil på Instagram, som har godt 1.800 følgere.

Guerilla-kommunikation kan være effektivt, når man skal have et budskab ud for få midler. Guerilla-kommunikation kan benyttes, når man ikke har adgang til magthavernes kommunikationskanaler. Den kan have mange former, have mange strategier og målgrupper. Det kommer nedefra og det virker!

Udgivet i guerilla-kommunikation, Instagram | Skriv en kommentar

Tibberupparken – skal vi spise sammen?

I udgangspunktet så det ikke så indbydende ud. En kalvetunge lå og rakte tunge ad et kæmpe kalvehjerte. Flere generationer af beboere fra Tibberupparken kiggede skeptisk på det uvante syn. Indmad er ikke længere hverdagsmad på de danske middagsborde. Men nu skulle der laves mad på tværs af både generationer og verdenshjørner. Oven i købet mad over bål.

Tibberupparken havde fået spændende besøg en lørdag i maj. Etniske minoritetskvinder fra Madskolen Jorden Rundt på Amager, havde sammen med projekt Bo & Gro sat de lokale beboere i stævne for en eftermiddag og aften. Sammen skulle de lave mad, de skulle lære af og om hinanden – og om mad.

13239999_588284968001617_4995154011171031435_n

foto: Irene von Folsach

‘Kvinderne fra Madskolen Jorden Rundt har baggrund i bl.a. Pakistan, Somalia, Tyrkiet og Marokko’, fortæller Irene von Folsach, der er projektleder i Madskolen. ‘De har gennem nogle år uddannet sig til madværtinder, der kan afvikle workshops i madlavning på tværs af kultur med fokus på egnsretter. Vores kunder er typisk beboere fra boligforeninger og så bliver vi inviteret til et væld af kulturelle arrangementer for at lave udendørs mad på forskellige måder – nogle gange som workshops, hvor vi sammen med forskellige aktører sætter fokus på bæredygtige teknikker som fødevarespild, miljø, naturens ressourcer og økologi. Andre gange mere i retningen af gadekøkken-arrangementer. Derudover sørger madværtinderne for mad til større konferencer og laver også lidt catering.’

‘Vi havde bedt Madskolen Jorden Rundt om at komme til Tibberupparken, fordi beboerne havde et ønske om at lave mad sammen på tværs af generationer og kulturer’, forklarer Anne-Louise, der er netværkskoordinator i den boligsociale helhedsplan i Tibberupparken. ’Mad er det bedste at samles om og vi har et fantastisk udekøkken og en stor fælleshave, som er blevet anlagt i forbindelse med Bo & Gro-projektet. Madskolen Jorden Rundt hjalp os med at vise de utallige muligheder, der er for at samles om at lave mad udenfor.’

13239487_588284828001631_6728969952140585578_n

foto: Irene von Folsach

Op mod 30 beboere i alle aldre blev kyndigt sat i sving af Madskolens folk. Kokken Benjamin Marcher Carlsen, som er madskolens kok og underviser, havde i forvejen anrettet og tændt for tre bål, så beboerne kunne lave flere forskellige retter. Beboerne blev placeret rundt omkring ved fire borde med hver deres madværtinde, der stod for at styre slagets gang. Der skulle laves en ret fra Madskolen og en ret fra Tibberupparken. Nogle skar kød ud, nogle snittede grøntsager eller hakkede friske krydderurter, og der blev rørt i gryderne og tilført krydderier til retterne fik den helt rigtige smag.

Efter nogle sjove timer med snak, grin, overraskelser og snak om forskellige madlavningstrick fra alverdens lande, kunne beboerne endelig nyde frugten af deres anstrengelser sammen med Madskolens kvinder. Tyrkisk kartoffelsalat og cilbir, libanesisk taboulet, bosnisk bønnesuppe, danske høns i tarteletter, pakistansk vegetarret, æblekage á la Tibberup. Det hele suppleret med fladbrød, som børnene havde bagt over bålene, og hertil hjemmelavet smør med nyplukkede vilde urter.

foto: Irene von Folsach

foto: Irene von Folsach

‘Vi var glade for besøget fra Madskolen Jorden Rundt, for det var en rigtig hyggelig’, siger Amela, som er bydelsmor og beboer i Tibberupparken. ‘Man kom helt naturligt til at møde nye mennesker, som man ikke kendte i forvejen. Det var fordi, vi mødtes om noget praktisk og noget, som vi alle har et forhold til – nemlig mad. Snakken gik lystigt, mens vi snittede grøntsager og lærte om hinandens retter. Børnene fik også en rigtig god madoplevelse og kom selv og spurgte, om der var mere de kunne hjælpe med, og hvad det var, vi kom i retterne. Jeg synes også, at jeg føler mig mere hjemme i udekøkkenet, fordi vi har set alle de muligheder, der er.’

Under tilberedelsen af retten med kalvehjerte og tunge, gik snakken om brugen af indmad i madlavningen. Det viste sig, at den ældre generation af danske beboere i Tibberup  ikke er uvant med at bruge både lever, nyre og hjerte i deres madlavning. Men det var første gang, de fik den serveret med masser af løg, karry og tørrede lime til at give retten syrlighed.

—-

Om Bo & Gro
Projektet Bo & Gro er støttet med 6,7 millioner kroner af Nordea-fonden som en del af puljen ’det gode liv i byen’. Projektet, der skal løbe i de kommende tre år, har som mål at skabe sociale fællesskaber og øge livskvaliteten i Tibberupparken, på Vapnagaard og i Nøjsomhed gennem fælleshaver.

Projektet Bo & Gro er et samarbejde mellem de tre boligområder og den almennyttige forening Haver til Maver. Haver til Maver er en selvejende, almennyttig forening stiftet i 2006 blandt andet for at sætte natur, have og mad på skemaet i den danske folkeskole.

Beboernes eget engagement spiller en væsentlig rolle i udviklingen af konkrete fysiske rammer for fælleshaverne.

Udgivet i Bo & Gro, Madskolen Jorden Rundt, reportage | Tagget | 2 kommentarer