Mellem kød og kreativitet

af Thomas Warburg, historiker og formand for Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Ida Gundersen har skrevet en bog om Kødbyen og dens historie. Fra de første slagtesteder ved Trommesalen til livet i de forskellige kødbyer på Vesterbro nu om dage.

Nu er tiden ved at være løbet fra et centralt slagteri og kødmarked i København. Flere og flere af Kødbyens slagtere giver op. Bygningerne har et enormt renoveringsefterslæb. Og når kommunen endelig afsætter lidt penge til vedligeholdelse af Den hvide Kødby fra 1934, sætter folketinget efterfølgende begrænsninger på, hvor meget kommunen må bygge – det såkaldte anlægsloft. Derfor sker der ikke så meget som lejerne i Kødbyen kunne ønske sig. Lejerne bokser desuden meget med Slots- og Kulturarvstyrelsen om selv små ændringer i bygningerne, fordi de er fredet. Også selv om ændringerne skyldes skærpede hygiejnekrav fra EU.

Den største udfordring for de lejere i Kødbyen, der ønsker at fortsætte med at sælge kød, kommer dog fra anden kant. I Ida Gundersens bog kan man læse, at Kødbyen og kommunen forsøger at dele aktiviteterne i Den hvide Kødby mellem ’Kød og Kreativitet’. Og det kreative trækker mange unge gæster til kødbyen efter mørkets frembrud. De unge tisser i kroge, op ad dørene og vægge, hvor andre driver handel med kød eller forarbejder fødevarer om dagen. Der er også flere eksempler på, at nattefolket hærger lejernes butikker, lagre og produktionssteder. I Den brune Kødby er det stofbrugerne, der sviner og forretter nødtørften mellem de gamle bygninger. Det er besværligt (og uhygiejnisk) for alle parter. Derfor føler slagterne, at festfolket presser dem ud af Kødbyen.

Bogens forfatter har en stor kærlighed til den autentiske stemning, som slagterne bidrager med. Men hun spår, at kommunen, slagterne og de kreative snart bliver nødt til at tage valget: Kød ELLER kreativitet. Valget bliver også afgørende for resten af bydelen.

Derudover har vi fået en flot og interessant bog om Kødbyen. Der er masser af billeder og arkitekttegninger, avisklip, historie og personlige beretninger og interviews med Kødbyens aktører før og nu.

KØDBYEN af Ida Gundersen
Udgivet i 2019 på forlaget BOOK LAB
200 sider, pris 445 kr

Udgivet i anmeldelse, Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Mellem kød og kreativitet

Når journalisterne lugter blod…

Det har længe rumlet i partiet Venstre. Efter lang tid jagt på formanden, næstformanden og deres kritikere fik journalisterne endelig deres trofæ: Både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen trækker sig fra deres poster.

DR har ryddet alle sendeflader – alt disponibelt mandskab vælter rundt for at finde kommentarer til det dramatiske udkomme af sagen. De gode græder og de onde ler.

Hvor meget betyder formandsskiftet og for manden på gaden? Journalisterne plejer at styre deres arbejde efter nyhedskriterierne – herunder væsentlighedskriteriet. Er det væsentligt at rydde alle sendeflader, når formanden for et oppositionsparti med 35.000 medlemmer bliver presset ud af sine egne? Hvilke perspektiver ser journalisterne i sagen? Hvad har det med os andre at gøre?
Skal vi høre så meget om det, fordi journalisternes egen Christiansborg-boble, politiske kommentatorer og andre nørder lugtede blod?

Her er 24 timer fra 1992, vi heller aldrig glemmer. Dén episode var ikke for tøsedrenge… Men dengang havde statsministerkandidaten Svend Auken i et overilet øjeblik (dem havde han flere af) løj på live-tv.
Det er i mine øjne en mere væsentlig sag end Løkkes afgang.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Vi bruger Facebook og Youtube – men vi tror dem ikke

Danskernes foretrukne medier til nyheder og informationssøgning er Facebook efterfulgt af Youtube på 2. pladsen. Dét ved de fleste – og dét billede har ikke ændret meget sig i disse år. Her en opgørelse fra 2017:

Brug af sociale medier - fra http://astridhaug.dk/5-facts-om-danskerne-paa-sociale-medier-2017/

Brug af sociale medier – fra http://astridhaug.dk/5-facts-om-danskerne-paa-sociale-medier-2017/

Nu viser en ny undersøgelse, at danskerne ikke vægter Facebooks og Youtubes troværdighed højt. Deres troværdighed ligger under de traditionelle medier:

Mediernes troværdighed - måling fra https://www.db.dk/dit-bibliotek-24-7

Mediernes troværdighed – måling fra https://www.db.dk/dit-bibliotek-24-7

Det er da besynderligt: Vi foretrækker åbenbart de mindst troværdige medier!
Lever vi med den lave troværdighed? Kan vi sagtens skelne news fra fake news?
Måske er det bare meget nemmere at trykke på sin telefon end at skulle over på biblioteket eller åbne en avis..?

Hvad tænker DU om mediernes troværdighed, tilgængelighed og brug?

Udgivet i medier | Skriv en kommentar

Hvad er højeste – trivsel eller karakter?

Tillykke til de dygtige elever og lærere i denne historie!
Jeg ville nu hellere have læst om elevernes trivsel.
 
Jeg kan sikkert finde skolernes obligatoriske trivselsmålinger på deres hjemmesider.
Men det er svært at holde de enkelte målinger op mod klassekvotienter, elevernes socioøkonomiske baggrund, skolernes økonomiske muligheder osv. Det kræver research og tid. Dét har hverken medierne eller læserne.
 
Det var nok derfor, udvalgsformanden, skoledirektøren, centerchefen – og journalisten – valgte den nemme løsning. Vinklen på historien skulle selvfølgelig være: Hvem har de højeste karakter..?
Man kunne også spørge, hvad der er højest – trivslen eller karakteren.
Eller bare bore et lag dybere i sammenhængen mellem trivsel og det faglige niveau.
Udgivet i journalistik | Skriv en kommentar

Vi skal skabe bekymring!

https://asset.dr.dk/imagescaler/?server=www.dr.dk&file=%2Fimages%2Fother%2F2019%2F02%2F04%2Fscanpix-20150831-164955-3.jpg&w=850&h=507&scaleAfter=crop&ratio=4215-2516

Kommunikationsbranchen har fået ørerne i maskinen efter afsløringen af metoder og etik i virksomhedskrigen mellem Falck og BIOS.
‘Vi skal skabe bekymring!’ og ‘Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø’ var blandt de mindre artige budskaber fra kommunikationsrådgiverne.

En afgørelse fra Konkurrencerådet oplister minutiøst hele forløbet og især korrespondancen mellem kommunikationsrådgiverne og Falck.
Kommunikationsrådgivere har givet medier negative historier om BIOS. Historier, som skulle påvirke stemningen blandt både beslutningstagere og borgere til at fortryde valget af BIOS som fremtidig operatør af ambulancekørslen i Region Syddanmark. For at understøtte den dårlige presse fik Falck også oprettet en facebook-gruppe, hvor Falcks støtter kunne samles om en bekymring over BIOS – for nu at sige det diplomatisk. Kommunikationsrådgiver har desuden talt usandt over for journalister om deres rolle og hvor pengene kom fra.

Endnu engang er det klart, at kommunikationsrådgivere ALTID skal holde fast i deres integritet. Ellers er de færdige. Det har i den forbindelse heller ikke været kønt at se spindoktorerne tage deres egen medicin i en anden disciplin – erkendelse og undskyldning.
Se fx Palle Smed i DR og Peter Goll på Facebook.

Vi er endnu en gang blevet mindet om, at medier og offentlighed ALTID skal tænke nøje over, HVOR historier kommer fra og HVORFOR.

Udgivet i budskaber, Ikke kategoriseret, journalistik, medier, partiskhed | Skriv en kommentar

De grønne forbrugere har magten

af Thomas Warburg // GRAMMATICUS
Foto: Frida Gregersen

Hvor og hvordan handler man bæredygtigt?  Pia Rathsach fra GoGreen Danmark viser vej i junglen af grønne muligheder, gode intentioner og forskellige mærkninger. Hendes passion for bæredygtighed har dannet grundlag for et netværk af virksomheder, som forbrugerne trygt kan vælge at handle hos.

’Jeg vil gøre bæredygtighed tilgængeligt, synligt og nemt’. 56-årige Pia Rathsach kalder sig ’grøn passionist’ og strutter af ambitioner og virkelyst fra kontoret på Nørrebro. Blikket er venligt og nysgerrigt, og man kan næsten høre hendes grønne hjerte banke. ’Bæredygtighed er meget mere end økologi, madspil og genbrug. Det handler også om de valg, du træffer, når du fx vælger bank, frisør, telefoni, transportmiddel, vaskeri og smykker’.

Viden og overblik
Hun er stifter af GoGreen Danmark, som er sat i verden for at dele viden og give overblik over, hvad der er bæredygtigt, og hvor det kan købes. ’Det startede med min egen forvirring: Jeg ville gerne handle ansvarligt, men syntes, det var svært at finde ud af, hvor jeg skulle gøre det. Hvor ligger de økologiske spisesteder? Hvad skal jeg gå efter, når jeg vælger tøj, og hvad er en bæredygtig gave? Da vi startede GoGreen Danmark i 2010 var der langt mellem mulighederne’, fortæller hun.

Pias eget behov for et grønt overblik blev til en forretningsidé. Med GoGreen Danmark har hun bygget bro mellem forbrugere, kommuner og virksomheder, fordi det er i fællesskabet, vi for alvor kan gøre en forskel. GoGreen Danmark er et netværk af virksomheder, som har bæredygtigheden som en central del af DNA’et. For at komme med i netværket bliver virksomhederne vurderet ud fra deres forskellige certificeringer samt miljømæssige og sociale ansvarlighed. De næsten 250 virksomheder kan nu findes på GoGreen Danmarks forskellige grønne bykort, hjemmeside og snart også i en app. Netværket findes i flere byer, og ambitionen er at blive landsdækkende. Du skal kunne handle bæredygtigt uanset hvilken by, du besøger.

Forbrugerne har magten
‘Vi vælger selv, hvilke virksomheder, der skal have vores penge, og jeg synes jo, at de virksomheder, der gør en seriøs indsats for at mindske de miljømæssige og sociale udfordringer, vores planet står over for, skal have de fleste. Sådan er det ikke i dag. Vi er vanemennesker og tyer ofte til de nemme løsninger, når vi køber ind og shopper. Derfor er vi-gør-som-vi-plejer måske en af de største udfordringer for den grønne omstilling. Vi kan forbedre vilkårene for vores planet ved at stemme med pengepungen’, mener Pia.

Pias egen hverdag er også blevet påvirket af arbejdet med bæredygtighed. ‘Jeg er blevet smittet af min egen passion’, griner Pia, der gladelig arver tøj fra veninder, bruger cyklen som transportmiddel og får syet gammelt tøj om, så det igen er godt at gå i. Det er svært at slippe lysten til at ‘smitte’, og det har familie og venner for længst mærket. Gavepapir går igen fra år til år, og gaverne er hentet i GoGreen-netværket. ’Faktisk er der mange ting, der er blevet meget nemmere. Der er SÅ mange butikker, jeg slet ikke behøver gå ind i, og selv om familien i starten var sådan ”åh nej nu igen”, så sker det stadig oftere, at ønsket er en gave fra et af medlemmerne. Fordi det er lækkert, det holder, og så er det bare dejligt at få noget, der er produceret med omtanke.’

’Jeg tror på, at bæredygtighed skal mærkes, smages og opleves. I GoGreen Danmark vil vi inspirere forbrugerne og supplerer derfor vores bykort, hjemmeside og snart app med foredrag, guidede ture, blogs og events’.

Kommet for at blive
’Heldigvis stiger interessen, både hos forbrugerne og i virksomhederne. Den unge generation er virkelig dedikeret og går ofte all in. Vi har delt knapt en halv million kort ud i forskellige kommuner og har næsten 5.000 besøg på hjemmesiden hver måned. Og antallet stiger. Desuden oplever vi en sigende interesse fra studerende, politikere og de såkaldte øko-turister, der søger inspiration i GoGreen Danmarks netværk. De efterspørger alle sammen bæredygtige virksomheder’, siger Pia begejstret. ’Omstillingen er i gang. Det går bare ikke helt så hurtigt, som jeg kunne ønske mig’, næsten råber hun utålmodigt.

’Når vores nye app for alvor får fat, er visionen, at du kan finde vej og handle bæredygtigt, uanset hvor du skal hen. Medlemmerne vokser i fællesskabet og bruger hinanden på kryds og tværs. Trods forskellige brancher og størrelser, så har de helt overordnet en fælles vision om at gøre godt i verden med deres virksomhed. Det er den vej, det skal gå – det kræver forbrugerne!’, slutter Pia Rathsach med det grønne hjerte.

(bragt i Politikens tillæg Grønt hverdagsliv d. 21. april 2018)

 

Udgivet i interview, journalistik | Tagget | Skriv en kommentar

Sunde farver på tallerkenen

af Thomas Warburg // GRAMMATICUS , foto: Irene von Folsach

Foråret har været lidt længe undervejs i år. Men farver, vitaminer og smil kom alligevel frem, da 23 beboere fra Gadehavegård og Taastrupgaard satte hinanden i stævne for at blive klogere på bæredygtig og sund verdensmad i farver.

Beboerne i de to store boligafdelinger i Høje Taastrup var spændte på første undervisningsdag i skolekøkkenet på Gadehaveskolen. De har fået en invitation til at lave mad med naboen. Sammen skal de uddanne sig til at være en del af et frivilligt madteam, der kan lave mad til deres naboer i et folkekøkken. Til dagens undervisning lærer de også om de ti kostråd, at tænke i bæredygtighed, dyrevelfærd og økologi, og at kende forskel på de mange forskellige mærkninger af fødevarer.

De madglade beboere havde allerede lært hinanden lidt at kende. Før de blev sluppet løs i
køkkenet sammen, har de nemlig fået undervisning i køkkenhygiejne. Så grundigt, at de alle har fået et officielt hygiejnebevis.

Nordafrika kombineret med det nordiske
Dagens ret i skolekøkkenet tirsdag den 3. april, var grøntsagsdeller á la Marokko, grillet tunesisk salat og en sprød appelsinsalat med årstidens grøntsager som gulerødder og broccoli. Desuden skulle holdene lave fladbrød.
Hafida fra Madskolen Jorden Rundt ledte slagets gang. Hun har selv marokkansk baggrund og er en af de madværtinder, madskolen bruger til undervisningen i verdensmad. Hun instruerede beboerne i hendes egne opskrifter, som hun selv har lært i familien og i tiden i Danmark – nemlig at kombinere det nordafrikanske køkken med en række nordiske ingredienser.

Køkkenet summede hurtigt af aktivitet. Kursisterne smilede, snakken gik da aftenens opskrift skulle gennemlæses og opgaver fordeles i grupperne.’Når vi underviser kursister med forskellige baggrunde, kommer der altid sjove, rørende og personlige historier om mad, vaner og traditioner frem’, siger Irene, der er leder af Madskolen Jorden Rundt. ’Alle har en god historie. Mad bringer virkelig mennesker sammen. Det vil vi gerne formidle. Vi opfordrer derfor altid kursisterne til at dele deres historier om mad. Brug fx de sociale medier til at sprede de glade fortællinger, oplevelser og minder om mad. Og brug gerne mange billeder’, opfordrer hun.

   

Nye netværk
Alle har deres egen måde at gøre tingene på i køkkenet og det kan være udfordrende at skulle følges ad med nogle, man ikke kender så godt endnu. Derfor blev kursisterne delt op i fem små teams. ’Vi vil gerne prøve at blande holdet lidt’, fortæller Salma fra Det spirer i Gadehavegård (den boligsociale helhedsplan). ’Flere kender hinanden, men ingen kender alle – og det er jo netop også et af formålene ved at arbejde hen mod et folkekøkken – vi vil gerne skabe nye netværk og på den måde styrke sammenholdet blandt naboerne. Vi insisterer på, at der bliver talt så meget dansk som muligt mellem kursisterne’, siger hun. ‘På den måde kan alle hjælpe hinanden i samarbejdet.’

Dagens tema om at vælge mere grønt, frugt og fuldkornsprodukter tog Majida fra Sundhedscenter Espens Vænge sig af at formidle til holdene. ’Sund mad kan sagtens være både farverig, spændende og velsmagende’, insisterede hun fra et separat workshop-bord undervejs i madlavningen.

Øvelse gør mester
Endelig kunne vi sætte os til bords og nyde måltidet sammen. ’Vi arbejder meget med at
oparbejde nogle gode rutiner og roller, som de får brug for i et folkekøkken. Hygiejne, sundhed og madlavningen er selvfølgelig centrale elementer, og så er det vigtigt at arbejde med rollen som den gode madvært eller værtinde – hvad vil det sige? Og hvad skal der til for at nå der til, hvor man med stolthed kan invitere naboer til et fint dækket bord med retter krydret med en personlig historie’, siger Irene fra Madskolen Jorden Rundt.

Når deltagerne har trænet i køkkenet dette forår og efterår, skal de invitere andre naboer til folkekøkken. Og hvem ved – måske bliver de så glade for hinanden og madlavningen, at de i fremtiden selv laver flere folkekøkkener på egen hånd, når Madskolen Jorden Rundt er draget videre til arbejdet med nye madfællesskaber.

Samarbejdet:
Det er Madskolen Jorden Rundt, Miljø- og Energicentret i Høje Taastrup, Det spirer i
Gadehavegård (den boligsociale helhedsplan), Sundhedscenter Espens Vænge og Café Gadehjørnet, der med støtte fra Høje-Taastrup Kommune har igangsat projektet.

Vil du vide mere kan du kontakte projektleder Irene von Folsach på madskolenjordenrundt@gmail.com eller tlf: 30 95 81 52
Se flere billeder og opskrifter hos Madskolen Jorden Rundt på Facebook.

Udgivet i Madskolen Jorden Rundt, reportage | Skriv en kommentar

Hvad er dit budskab?

GRAMMATICUS var i Det Marokkanske Hjørne med en række grønne iværksættere.
Vi skærpede historier og budskaber og havde en konstruktiv snak om, hvordan vi alle kunne tale mere målrettet til vores målgrupper.

What was shared in today’s Moroccan corner? Today Thomas Warburg shared with us the insights of effective communication and story telling. 'Working for a good cause is not enough; you should be able to share your message.' So, we learnt about different techniques on how to engage with journalist and wider audiences. Sharing our green stories in an effective way is great way to inspire others to build a better tomorrow. Stay tuned for more Green Adventures @greencubatorcph . . . . . #entrepreneurdenmark #sustainabledenmark #sustainablecopenhagen #greentrepreneurs #socialentrepreneur #startuplife #startup #startupCPH #greenliving #sustainableliving #ecolifestyle #CPHFTW #iværksætter #kontorfælleskab #coworking #startupdk #greenfashion #sdgs #sdgscommunication #greenstories #nordicmade

A post shared by Greencubator (@greencubatorcph) on

Udgivet i budskaber, Instagram, pressemeddelelse | Skriv en kommentar

Slut med svin

I den seneste reklame fra SuperBrugsen opdagede jeg et nyt ord: Grisekød. Jeg ved selvfølgelig godt, hvad det er, de prøver at sælge. Men jeg var alligevel lidt overrasket over det nye ord.

Forklaringen på skiftet fra svin til gris skyldes aftale mellem branchen og detailhandelen. De er blevet enige om at udfase brugen af ordet svin i forbindelse med kød og erstatte det med gris. Det kan man bl.a. læse i Samvirke (coops medlemsblad).

Der er gået et analysearbejde forud for planerne om at erstatte ordet svin med gris. Gris har en mere positiv klang end svin, og det er ofte gris frem for svin, de unge bruger, når de søger på Google efter retter, opskrifter og anden information, fortæller chefkonsulent Vicky Emné Ryge, Landbrug & Fødevarer.

Sproget udvikler sig selvfølgelig hele tiden. Engang var det ‘flæsk’, så blev det til ‘svinekød’ og i fremtiden bliver det altså til ‘grisekød’. Og det er de unges skyld.

Udgivet i sprog | Skriv en kommentar

14. okt – Vandrende vælgermøde i et af Københavns mest brogede kvarterer

Fem politiske kandidater til Borgerrepræsentationen vandrer i Nordvests gader lørdag d. 14. oktober. Undervejs diskuterer de politiske visioner med vælgerne, når de passerer fx jobcenter, kulturinstitutioner og skoler. Alle er velkomne.

Byvandrer Paul Hartvigson og Formidlerforeningen kalder til Vandrende Vælgermøde i byrummet og gaderne i Københavns Nordvest-kvarter d. 14. oktober. Der bliver også mulighed for politisk quiz, afstemning om det vigtigste politiske emne og oplæg fra kandidaterne inden selve byvandringen. Arrangementet sluttes af med valg-pizza.

Paul Hartvigson, Formidlerforeningen:

– Vi glæder os til at byde københavnerne på en ny form for vælgermøde, hvor vi kombinerer det traditionelle vælgermøde med byvandring. Sammen med kandidaterne vil vi vandre i gaderne og diskutere politik undervejs. Turen gennem bydelen sætter sin egen dagsorden, og sørger for at diskussionen udspringer af virkeligheden. Vi håber på en god debat om både trafik, boligpolitik, beskæftigelsespolitik og kulturpolitik.

– Det vandrende vælgermøde har været testet i sommer. Både vælgere og kandidater var glade for den uformelle form, hvor der også var rigelig tid til at få en snak med de enkelte kandidater på tomandshold undervejs.

Program – lørdag d. 14. oktober ved Lygten Station (Lyngsies Plads, 2400 NV):

  • 13.00 – Politisk quiz for vælgere, afstemning om politiske temaer
  • 14.00 – Kandidaternes indledende oplæg om de politiske visioner
  • 14.30 – Byvandring i kvarteret med kandidater starter
  • 16.00 – valgpizza og afsluttende snak og samvær

Kandidater:
Jan Lindboe (Soc.), Troels Chr. Jakobsen (Alt.), Thomas Warburg (SF), Helle Bonnesen (C), Karen Melchior (R)

Læs mere om Formidlerforeningen – viden om København på https://www.facebook.com/Vidkoeb/

Kontakt til Paul Hartvigson på paul@hartvigson.dk / tlf 22 44 27 48

Udgivet i politik, pressemeddelelse | Skriv en kommentar