GRAMMATICUS

’Kommer I snart igen?’, lød det spontant fra beboerne, da de afsluttede deres madskole med en middag, hvor både egne livretter og overskudsmad var på menuen. Beboerne i Vapnagaard havde været tilfredse med inspirationen fra Madskolen Jorden Rundt og Byhave projektet BoGro og ville gerne have mere. Over fire onsdage i efteråret havde mellem 10 og 15 beboere taget i mod invitationen fra Madskolen Jorden Rundt og BoGro og havde fået undervisning i mad og kultur og lavet mad sammen.

Afslutningsmiddagen blev holdt på dagen, hvor flere politikere i medierne diskuterede nytten af boligsocialt arbejde. Én rapport viste, at sammensætningen af beboersammensætningen ikke har ændret sig i de såkaldte ghettoer de sidste 30 år. En anden rapport viste, at netop boligsocialt arbejde giver pote i form af styrket fællesskab, ansvar og tryghed i sit eget område.

Uden at gå ind i de to rapporter og deres resultater bekræfter familierådgiver Kirsten Nørregaard fra Vapnagaard dog, at områdets beboere ikke har ændret sig meget i den samlede sammensætning, men at hendes og kollegernes boligsociale indsatser har virket.  ’Jeg har gennem årene oplevet en stor efterspørgsel fra beboerne efter aktiviteter, der kan styrke fællesskabet og kendskabet til naboerne. Vi har været glade for besøget fra Madskolen Jorden Rundt. Madlavning bringer folk sammen og vinklen med at både få undervisning i køkkenteknik, madspild, bæredygtighed og hygiejne kombineret med fortællinger om forskellige madtraditioner blandt etniske minoriteter har været meget vellykket’, siger hun.

Undervisningstilbuddet for områdets beboere var delt op i fire onsdage med forskellige temaer. Første gang lavede beboerne vegetarsupper baseret på overskudsvarer fra Kvickly på Strandlodsvej på Amager. Kokken Benjamin Marcher-Carlsen fra Madskolen Jorden Rundt betonede bæredygtighedsaspektet undervejs: ’Overskudsvarer kan sagtens bruges. Detailhandlen har dømt dem ude pga. fx pletter, ukurante former eller fordi, de nærmer sig sidste salgsdag. Det er derfor op til forbrugerne at købe og bruge disse varer alligevel og dermed vise detailhandlen, at deres frygt for forbrugernes dom er en overreaktion: Vi kan sagtens få velsmagende retter ud af de grøntsager, der har utraditionelle former og pletter på en skræl, vi alligevel piller af inden tilberedning’, fortæller han.

Hvor det første gang var helt vegetarisk, blev kødet introduceret i madskolens anden møde. Kød i utraditionelle udskæringer. Kød er meget mere end en pakke hakket oksekød. Beboerne arbejdede tryllede sammen en lammebov efter sydirakisk opskrift frem og lavede desuden en lammefrikasse af lammehjerter med grønne bønner til.

Sæsonens grøntsager og urter stod på spisesedlen, da madskolen mødtes tredje gang. Efter en rask sanketur i Vapnagaards grønne områder, fandt beboerne masser af velsmagende urter, der passede perfekt til dagens fisk og skaldyr i sæson, som var dagens andet tema. Fiskeboden i Espergærde havde givet madskolen et godt tilbud og der var derfor torsk, ørred og muslinger på menuen. ’Det var en stor oplevelse for beboerne, at se hvor meget områdets nyttehaver og grønne områder kunne bidrage til madlavningen’, mener kulturformidler Irene von Folsach fra Madskolen Jorden Rundt. ’Det var også sjovt at se, hvordan de nordiske urter fandt vej til retterne fra Mellemøsten og Tyrkiet’.

Den fjerde og sidste gang kom som sagt til at stå i livretternes tegn. Tyrkiske börek, serbisk moussaka, majsbrød med feta og italiensk brødsalat lavet på overskudsvarer var bla. på menuen. Det blev også til en snak både under madlavningen og middagen om fællesskab og sammenhold i et boligområde som Vapnagård. ’Vi har lært hinanden bedre at kende på tværs af alder og etnicitet. Derfor er det blevet endnu mere trygt og rart at bo her’, var blandt de mange positive kommentarer til Madskolen Jorden Rundts Irene von Folsach. ’Vi har været ude med madskolen i flere boligforeninger efterhånden. Reaktionen er altid den samme: Gennem undervisning, madlavning og fællesspisning kommer beboerne tættere på hinanden. Vores kulturmøder inspirerer, overrasker og styrker fællesskabet – hver gang’, siger Irene von Folsach og smiler.

Kirsten Nørregaard fra Vapnagaards boligsociale indsats er enig med Irene von Folsach: ’Vi fik sat fokus på madspild, fandt inspiration til den daglige madlavning og fik et spændende kig ind i hinandens kulturer og madvaner. Det var nøjagtigt det, vi ville opnå. Vi ville gøre omverdenens og politikernes kritik til skamme og vise, at boligsocialt arbejde og kulturmøder selvfølgelig virker og styrker fællesskabet i vores boligområde’.

’Madskolen Jorden Rundt styrker fællesskaber. Vi har netop set en evaluering af støtte rundt omkring i landet til boligsociale initiativer. Aktiviteter med inddragelse, fællesskab og social integration gør beboerne gladere for deres boligområde. Det er også den oplevelse, vi har haft’, siger en glad Irene von Folsach. Hun er kulturformidler i Madskolen Jorden Rundt, hvor hun sammen med kokken Benjamin Marcher-Carlsen og godt ti etniske minoritetskvinder er gået sammen om at styrke fællesskaber gennem fælles madlavning for beboere. De har base på Sundholm på Amager, men har senest samarbejdet med boligområdet Vapnagaard i Helsingør.

’Vi bringer beboerne sammen om maden’, fortæller Irene von Folsach. ’Vi har gode erfaringer med at blande undervisning, kulturudveksling og fortællinger med lokale råvarer og fx mellemøstlige opskrifter. Vi har dialog om alt fra hygiejne, sundhed, madspild og økologi, mens vi sammen sanker, snitter og krydrer. Det er let at se, at naboerne komme mere ind på livet af hinanden under vores fælles madlavning. Unge og gamle, ægtepar og singler, danskere, etniske minoriteter og flygtninge finder sammen i fællesskabet og endnu en barriere for stærk sammenhængskraft i boligområdet er brudt. Det er social integration med turbo på!’

Ideen med fælles madlavning for beboerne er ikke helt ny længere og den har bredt sig i forskellige set-ups til boligforeninger over hele landet. Men det får ikke folkene bag Madskolen Jorden Rundet til at stoppe med deres samarbejder med boligsociale aktører. Ordrebogen hos Madskolen vidner tvært imod om stadige nye opgaver i nye boligforeninger. Boligforeninger kan også let se, at fællesskaberne bliver styrket, når aktører som Madskolen Jorden Rundt kommer forbi. Naboer finder sammen og nye fællesskaber opstår. Beboere, der ikke plejer at snakke sammen, udveksler minder om mormormad og sjove fortællinger om mad fra deres barndom.

’Vi styrker også vores eget fællesskab internt i Madskolen. Det gør vi gennem at påtage os store og små cateringopgaver for at træne vores færdigheder med hinanden. Vi skal jo også holde vores egen kunnen, viden, opskrifter og madtraditioner skarpe. Og det giver også lidt anerkendelse til Madskolens kvinder, der får et beskedent honorar for deres indsats i cateringopgaverne’, fortæller Madskolens kok Benjamin Marcher-Carlsen. ’Derudover søger vi inspiration og vi holder vores ambitioner og viden ajour gennem netværksmøder med andre aktører, der ligner os eller arbejder målrettet med samme indsatser som os – fx i kampen mod madspild’.

Senest har Madskolen samarbejdet med detailhandlen, Miljøpunkt Amager og Kompostbudene om netop madspild. Og tidligere har de haft videndeling med folkene bag restauranten Rub & Stub, som både serverer med både frivillighed og bæredygtighed som kerneværdier.

’Endelig har vi lavet workshops for produktionskøkkener, hvor medarbejderne manglede viden og inspiration til deres madlavning. Flere beboere i byernes plejehjem og bosteder vil gerne nærme sig de etniske minoriteter med retter, der vækker minder og appetit’, siger Benjamin Marcher-Carlsen. ’Det bliver ved med at være sjovt for mig som uddannet kok, fordi jeg stadig bliver positivt overrasket over andres madtraditioner, køkkenteknikker og måder at kombinere de forskellige smage på’.

’Udsatte boligområder er lidt i skudlinjen for tiden. Politikerne hævder, de forskellige boligsociale indsatser ikke har effekt. Vi har oplevet noget andet, når vi er ude med vores madskole. Vi redder måske ikke hele verdenen eller opbryder ghetto-myterne helt. Men vi har nogle dejlige, berigende timer med beboere, der bliver gladere for hinanden og deres boligområde. Vi oplever, at alle bliver klogere på madlavning og vores forskellige temaer i madskolen. Og belønningen af indsatsen med fællesspisningen til sidst er det hele værd: Beboerne åbner sig for hinanden, fortæller om familiernes madtraditioner, sammenligner livretter og lærer hinanden at kende på en ny og givende måde’, fortæller Irene von Folsach. ’De fleste boligforeninger fortsætter fællesspisningen i en eller anden form efter vores besøg. Fordi mad og kulturmøde virker positivt på fællesskabet’.