Madspild på dagsordenen

’Vi har brugt rub og stub’, fortalte Irene von Folsach glad efter Markedsdage på Musiktorvet for nyligt. Sammen med kokken Benjamin Marcher-Carlsen og madværtinderne fra Madskolen Jorden Rundt havde de brugt alle de overskudsvarer, de havde fået af Kvickly på Strandlodsvej og Rema 1000 på Øresundsvej. Og det var også meningen.

12469520_1668740876747137_3529233416959634407_o

’Normalt fokuserer vi på verdensmad og fællesskaber. Men på Musiktorvet ville vi vise, at vi sagtens kunne lave dejlig mad af de råvarer, andre har dømt ude pga. pletter, mærker, sære størrelser eller fordi varerne nærmede sig sidste salgsdag’, siger Irene von Folsach fra madskolen. ’Vi fik brugt omkring 5 poser kartofler, mindst 5 kg tomater, et bjerg af peberfrugter, små søde auberginer, et par pastinakker og løg. Grøntsagerne har kogt sammen med vores krydrede somali-paste (tamarind, grøntsagsbouillon, chilipulver, karry, spidskommen, hvidløg og frisk koriander) og har til slut fået tilføjet blomkålsbuketter og fintsnittet grønt. Vi fik sat kampen mod madspild på dagsordenen uden at gå på kompromis med den gode smag’, fastslår hun.

Kampen mod madspild kan ikke kæmpes alene. Madskolen Jorden Rundt havde – foruden supermarkederne – til markedsdagene derfor allieret sig med både Miljøpunkt Amager og Kompostbudene for at give budskabet faglighed, tyngde og kraft. Sammen kunne de vise, at vi sagtens kan tænke mere bæredygtigt i vores daglige madlavning. Fødevarespildet kan undgås, hvis man tænker lidt kreativt og ansvarligt. Og hvis det alligevel skulle ende med en rest efter madlavningen, stod Kompostbudene klar med råd om kompostering, så fødevarerne alligevel kunne gå ind i et videre kredsløb.

’Det er nok os forbrugere, der i sidste ende er skyld i det store madspild’, tilføjer Benjamin Marcher-Carlsen. ’Da vi for nyligt holdt netværksmøde med en af initiativtagerne Irina Bothmann fra spisehuset Rub & Stub (som netop bruger overskudsmad), pegede hun netop på forventningerne fra forbrugerne som den egentlige synder i madspildet. Vi vil have perfekte varer. Vi vil have hyperfriske varer. Vi vil se hylderne bugne af varer. Vi accepterer ikke utraditionelle former og størrelser på vores fødevarer. Alt det er med til at sætte rammerne for de andre led i fødevarekæden. Detailhandlen, grossister og producenter må alle føje forbrugernes krav. Og det skaber både overproduktion og efterfølgende madspild’. Det er altså helt tosset, mener både Benjamin og Irina.

Fællesskab, kultur, bæredygtighed og samtale er grundelementerne i Madskolen Jorden Rundt. Derfor har det været naturligt for dem også at kaste sig ind i kampen mod madspild. De kombinerer meget gerne deres formidling om sundhed, traditioner og økologi med fokus på at undgå det store madspild. Konkret laver de let velsmag ud af overskudsvarer.

’Kampen mod madspild skal videre ud til amarkanerne’, slutter Irene von Folsach. ’Derfor er vi hele tiden på jagt efter nye samarbejdspartnere og nye fællesskaber at lave mad med. Vi samles om madlavningen og kombinerer madtraditioner fra bla. Somalia, Pakistan, Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika med det nordiske køkken. Vi fortæller hinanden om kultur og mad og får undervejs også lært en del om hygiejne, ernæring, bæredygtighed, madspild og vilde urter, vi kan finde på fx Amager Fælled. På den måde styrker madlavningen og historier fra forskellige kulturer fælleskabet. Det oplever vi, hver gang vi er ude i boligafdelinger, på arbejdspladser og i foreninger. Vil du også have besøg af Madskolen Jorden Rundt? Vi er altid klar på at møde nye mennesker og høre nye historier om madtraditioner!’

Læs mere, se billeder og opskrifter på facebook.com/MadskolenJordenRundt

Dette indlæg blev udgivet i journalistik, Madskolen Jorden Rundt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.