Politimand har skrevet roman med udgangspunkt i egne oplevelser i bl.a. prostitutionsmiljøet på Vesterbro. I sidste uge gik forfatteren Erik Hauervig bag om bogen og fortalte vesterbroerne om en side af bydelens liv, de færreste kender.
”Mine holdninger er ikke nødvendigvis identiske med politiets ledelses”. Sådan startede Erik Haurvig en meget personlig og ærlig tour de force over sine oplevelser gennem over fyrre år i politiet. Han har arbejdet med bekæmpelse af narkokriminalitet, med sikkerhedsopgaver (som bodyguard), i drabsafdelingen og ikke mindst som betjent med speciale i prostitutionsmiljøet.
Og Erik Haurvigs holdninger var tydelige gennem hele mødet. Tilhørerne følte også en vis lettelse hos ham. ”Nu går jeg jo på pension 1. februar, så nu kan jeg tale mere frit”, som han sagde med et smil. Ellers var der ikke så meget at smile af. Haurvig har skrevet en roman om det rå og hjerteløse prostitutionsmiljø på Vesterbro. Handlingen er sine steder hårrejsende og krydret med en stor og nøjagtig detaljerigdom, hvilket blev demonstreret da han læste flere forskellige passager fra bogen op.
”Jeg blev nødt til at skrive den bog”, fortalte han, ”rygsækken var simpelthen fyldt op..!” Erik Haurvig hentydede til alle de mange brutale, hjerteskærende og grusomme episoder, minder og indtryk han har fået gennem et langt politiliv i Vesterbros underverden. Tankerne og de grimme billeder blev flere og flere og han fik til sidst et sammenbrud. Han kunne ikke arbejde mere. Rygsækken var fyldt op. Da han blev indlagt på Rigshospitalet, var overlægen forundret: ”Hvorfor kommer du først nu?”. Haurvig fik sat vide, at op mod 30 % af betjentene får traumer pga deres arbejde. Han anmeldte sin depression som arbejdsskade og fik senere erkendt et erhvervstab på 50 %. I dag kan han ikke tåle de mange følelser, der er i det praktiske politiarbejde og derfor laver han skrivebordsarbejde i dag. Det blev hans vej ud af depressionen at skrive om sine oplevelser. Få luft, bearbejde og fortælle andre, hvad han havde set. Man brugte jo ikke debrief med kolleger eller psykologer for at læsse de grimme oplevelser af den gang, fortalte han.
Sproget i bogen er lige så ærligt, hårdt og afstumpet som i det virkelige miljø. Bogen gennemsyres også af Haurvigs frustration over politiets manglende værkstøjer i bekæmpelsen af prostitutionskriminaliteten. ”Hvorfor skal ofrene gøres kriminelle?”, spurgte politimanden retorisk tilhørerne flere gange. Han er frustreret over, at politiet bruger kræfter på at få de handlede kvinder i prostitutionsmiljøet dømt for dokumentfalsk og ulovlig ophold i stedet for at gå efter de skruppelløse bagmænd.
Det var Vesterbro Lokaludvalg, der havde fået arrangementet med Erik Haurvig op at stå. Thomas Warburg fra lokaludvalget mente, det var en del af deres arbejde også at få serveret sådanne oplevelser for vesterbroerne. ”Vi vil gerne bidrage til den fælles vesterbro-identitet. Bydelen hænger bedre sammen, når vi hører hinandens historier. Især når vi hører historier fra en del af Vesterbro, som de færreste af os kender”, sagde han på mødet, ”det er vigtigt – men ikke altid opløftende at høre historier fra politimandens rygsæk”.
