’Madskolen Jorden Rundt styrker fællesskaber. Vi har netop set en evaluering af støtte rundt omkring i landet til boligsociale initiativer. Aktiviteter med inddragelse, fællesskab og social integration gør beboerne gladere for deres boligområde. Det er også den oplevelse, vi har haft’, siger en glad Irene von Folsach. Hun er kulturformidler i Madskolen Jorden Rundt, hvor hun sammen med kokken Benjamin Marcher-Carlsen og godt ti etniske minoritetskvinder er gået sammen om at styrke fællesskaber gennem fælles madlavning for beboere. De har base på Sundholm på Amager, men har senest samarbejdet med boligområdet Vapnagaard i Helsingør.
’Vi bringer beboerne sammen om maden’, fortæller Irene von Folsach. ’Vi har gode erfaringer med at blande undervisning, kulturudveksling og fortællinger med lokale råvarer og fx mellemøstlige opskrifter. Vi har dialog om alt fra hygiejne, sundhed, madspild og økologi, mens vi sammen sanker, snitter og krydrer. Det er let at se, at naboerne komme mere ind på livet af hinanden under vores fælles madlavning. Unge og gamle, ægtepar og singler, danskere, etniske minoriteter og flygtninge finder sammen i fællesskabet og endnu en barriere for stærk sammenhængskraft i boligområdet er brudt. Det er social integration med turbo på!’
Ideen med fælles madlavning for beboerne er ikke helt ny længere og den har bredt sig i forskellige set-ups til boligforeninger over hele landet. Men det får ikke folkene bag Madskolen Jorden Rundet til at stoppe med deres samarbejder med boligsociale aktører. Ordrebogen hos Madskolen vidner tvært imod om stadige nye opgaver i nye boligforeninger. Boligforeninger kan også let se, at fællesskaberne bliver styrket, når aktører som Madskolen Jorden Rundt kommer forbi. Naboer finder sammen og nye fællesskaber opstår. Beboere, der ikke plejer at snakke sammen, udveksler minder om mormormad og sjove fortællinger om mad fra deres barndom.
’Vi styrker også vores eget fællesskab internt i Madskolen. Det gør vi gennem at påtage os store og små cateringopgaver for at træne vores færdigheder med hinanden. Vi skal jo også holde vores egen kunnen, viden, opskrifter og madtraditioner skarpe. Og det giver også lidt anerkendelse til Madskolens kvinder, der får et beskedent honorar for deres indsats i cateringopgaverne’, fortæller Madskolens kok Benjamin Marcher-Carlsen. ’Derudover søger vi inspiration og vi holder vores ambitioner og viden ajour gennem netværksmøder med andre aktører, der ligner os eller arbejder målrettet med samme indsatser som os – fx i kampen mod madspild’.
Senest har Madskolen samarbejdet med detailhandlen, Miljøpunkt Amager og Kompostbudene om netop madspild. Og tidligere har de haft videndeling med folkene bag restauranten Rub & Stub, som både serverer med både frivillighed og bæredygtighed som kerneværdier.
’Endelig har vi lavet workshops for produktionskøkkener, hvor medarbejderne manglede viden og inspiration til deres madlavning. Flere beboere i byernes plejehjem og bosteder vil gerne nærme sig de etniske minoriteter med retter, der vækker minder og appetit’, siger Benjamin Marcher-Carlsen. ’Det bliver ved med at være sjovt for mig som uddannet kok, fordi jeg stadig bliver positivt overrasket over andres madtraditioner, køkkenteknikker og måder at kombinere de forskellige smage på’.
’Udsatte boligområder er lidt i skudlinjen for tiden. Politikerne hævder, de forskellige boligsociale indsatser ikke har effekt. Vi har oplevet noget andet, når vi er ude med vores madskole. Vi redder måske ikke hele verdenen eller opbryder ghetto-myterne helt. Men vi har nogle dejlige, berigende timer med beboere, der bliver gladere for hinanden og deres boligområde. Vi oplever, at alle bliver klogere på madlavning og vores forskellige temaer i madskolen. Og belønningen af indsatsen med fællesspisningen til sidst er det hele værd: Beboerne åbner sig for hinanden, fortæller om familiernes madtraditioner, sammenligner livretter og lærer hinanden at kende på en ny og givende måde’, fortæller Irene von Folsach. ’De fleste boligforeninger fortsætter fællesspisningen i en eller anden form efter vores besøg. Fordi mad og kulturmøde virker positivt på fællesskabet’.